Terapiform · Børn fra cirka 3 til 12 år

Legeterapi til børn: når ordene ikke rækker

Børn fortæller sjældent, hvad der er galt. De viser det i legen. I legeterapi bruger børnepsykologen legen som barnets sprog, så barnet kan bearbejde svære oplevelser, forstå sine følelser, handlinger og konsekvenser, og finde nye strategier til at forholde sig til sig selv og omgivelserne. Legeterapi anvendes for eksempel ved angst, udadreagerende adfærd, mobning og til at opbygge troen på sig selv.

Autoriserede børnepsykologer · Typisk 3 til 12 år · Ingen henvisning nødvendig

Hvad er det?

Legeterapi er psykologisk behandling af børn, hvor legen er det primære sprog og samtalen det sekundære. Voksne bearbejder problemer ved at tale om dem. Børn bearbejder dem ved at lege dem. I legerummet kan barnet vise det, som det ikke kan forklare, hvad enten det er en skilsmisse, et dødsfald, angst, mobning eller en følelse af, at alting er svært.

Metoden har rødder i børnepsykoanalysen hos Anna Freud og Melanie Klein og blev fra 1940erne videreudviklet af den amerikanske psykolog Virginia Axline, der grundlagde den børnecentrerede legeterapi. Psykologen følger barnet, accepterer det, som det er, og sætter kun de grænser, der skaber tryghed. I Danmark blev legeterapien introduceret af Bodil Farup. I dag findes både ikke-styrende former, hvor barnet vælger legen, og strukturerede former, hvor psykologen tilrettelægger legen efter det, barnet skal øve sig på.

Legeterapeut er ikke en beskyttet titel i Danmark. Det er titlen psykolog. Hos EGOLAB varetages legeterapi af autoriserede psykologer med erfaring med børn, og legen indgår altid i en samlet psykologfaglig vurdering af barnets udvikling, familiens situation og hverdagen i institution eller skole.

Hvem er det for?

Legeterapi passer bedst til børn i alderen cirka 3 til 12 år. De yngste har endnu ikke sproget til at beskrive, hvad de mærker, og mange skolebørn har sproget, men bruger det sjældent om det, der gør ondt. Teenagere foretrækker som regel samtaler, eventuelt kombineret med kreative metoder.

Typiske grunde til at søge legeterapi er angst og bekymring, sorg efter dødsfald eller sygdom i familien, skilsmisse og nye familiemønstre, voldsomme oplevelser, mobning, vredesudbrud og udadreagerende adfærd, tilbagetrukkethed eller lavt selvværd. Legeterapi bruges også som støtte til børn med autisme eller ADHD, når følelser og konflikter er svære at regulere, og ved skolevægring, hvor angst ofte ligger bag.

Legeterapi er ét af flere tilbud hos vores børnepsykologer. Ved den indledende samtale vurderer vi sammen med jer, om legeterapi, forældrerådgivning eller samtaler med barnet er den rigtige vej, og om der er brug for en børnepsykologisk undersøgelse først.

Legeterapi forudsætter, at barnet er trygt nok til at lege, og at de voksne omkring barnet bakker op. Derfor er legeterapi sjældent det rigtige første skridt i følgende situationer:

• Barnet er stadig i en belastende situation. Fortsætter mobningen i skolen, eller lever barnet med vold, overgreb eller alvorligt omsorgssvigt, skal sikkerheden på plads først. Terapi kan ikke beskytte et barn, og et barn, der med rette er på vagt, kan ikke bruge det, det øver i legerummet. Her begynder vi med forældrene og skolen, og hvor det er nødvendigt, med kommunen.
• En forælder modarbejder behandlingen. Effekten afhænger af forældrenes deltagelse. Hvis en forælder aflyser, taler behandlingen ned over for barnet eller ikke vil deltage i forældresamtalerne, er forældrerådgivning eller familieterapi som regel et bedre sted at starte. Ved fælles forældremyndighed beder vi om samtykke fra begge forældre, og i en fastlåst konflikt om barnet kan terapi forstærke konflikten frem for at hjælpe barnet.
• Barnet har brug for noget andet først. Ved akut krise, selvmordstanker eller mistanke om alvorlig psykisk sygdom skal barnet vurderes af læge eller børnepsykiatri, før legeterapi kommer på tale. Er billedet uklart, giver en børnepsykologisk undersøgelse ofte et bedre grundlag for at vælge behandling.
• Barnet er vokset fra legen. Fra omkring 12 år foretrækker de fleste samtaler, eventuelt med kreative elementer.

I den indledende forældresamtale vurderer vi sammen, om legeterapi er den rigtige hjælp lige nu, eller om noget andet skal gå forud. Målet er det samme. Det er rækkefølgen, der kan ændre sig.

Forskningen

Legeterapi er et redskab i psykologens værktøjskasse til arbejdet med børn. Der er selvfølgelig ingen garanti for, at det virker for netop jeres barn og familie. Undersøgelserne af metoden er dog opmuntrende, især når forældrene samarbejder.

Effekten er undersøgt i kontrollerede studier i mere end 60 år. Den største metaanalyse (Bratton m.fl., 2005) samlede 93 studier og fandt en stor samlet effekt. En senere analyse af 52 studier af børnecentreret legeterapi (Lin og Bratton, 2015) fandt en moderat effekt. En gennemgang af 23 lodtrækningsforsøg gennemført i skoler (Ray m.fl., 2015) viste virkning på udadreagerende adfærd, indre vanskeligheder som angst og tristhed, barnets tro på egne evner og faglige problemer.

To fund går igen på tværs af analyserne. Effekten er størst, når forældrene deltager aktivt, og metoden virker på tværs af alder, køn og problemtype. Derfor regner vi forældresamtalerne som en del af selve behandlingen.

Konkret betyder det, at I deltager i den indledende forældresamtale og i de faste opfølgninger undervejs, hvor vi deler, hvad barnet arbejder med i legen, og aftaler, hvad I kan gøre derhjemme. Det kan være korte stunder med leg på barnets præmisser, en fast måde at tale om følelser på eller aftaler med skole og institution. Vi beder jer også om at holde rytmen i forløbet og lade være med at udspørge barnet efter en session. Barnet skal vide, at legerummet er dets eget, og at I bakker op.

Vi vurderer undervejs, om legeterapi fortsat er den rigtige vej, eller om familien er bedre hjulpet med forældrerådgivning, samtaler eller en kombination.

Godt at vide

Alt, hvad barnet leger og siger, er omfattet af psykologens tavshedspligt. Som forældre får I ikke et referat af hver session. I får en forståelse af, hvad barnet arbejder med, og konkrete råd til, hvordan I støtter derhjemme. Hvor grænsen går, aftaler vi med jer fra start, og barnet ved, hvad der bliver delt.

I behøver ingen henvisning fra lægen for at starte. Sessionerne afregnes efter vores timepriser, og nogle sundhedsforsikringer dækker psykologhjælp til børn. Spørg jeres forsikringsselskab, før I begynder.