Behandling
Eksamensangst — vis dit fulde potentiale
Lidt nervøsitet skærper sanserne. Men når angsten overvælder evnen til at præstere, står den i vejen for den uddannelse og fremtid, du drømmer om. Eksamensangst kan behandles — oftest med gode resultater.
Konkrete redskaber · Unge og voksne · Klinik og online
Har jeg eksamensangst?
Nervøsitet er normalt — angst er en barriere
De fleste er nervøse før en eksamen, og det er faktisk en fordel: Nervøsiteten skærper sanser og opmærksomhed, så krop og sind er klar til at præstere. Eksamensangst er noget andet: Her overvælder symptomerne evnen til at præstere.
Typisk opstår angsten længe før selve eksamen. I ugerne op til kan nervøsiteten fylde uforholdsmæssigt meget, og på selve dagen er der en tendens til at aflyse eller blive "blank".
Vigtigt at vide: Eksamensangst rammer både dem, der er velforberedte, og dem, der ikke er. Angsten kan altså ikke bruges som et signal om, hvorvidt du fagligt kan bestå — den lyver om din kapacitet.
Symptomer og mønstre
Sådan viser eksamensangst sig
Symptomerne
Katastrofetanker: "jeg er ikke god nok", "jeg klarer det aldrig".
Kropslige fornemmelser: hjertebanken, knude i maven, mundtørhed, fugtige hænder.
Følelser: skam og tristhed, ofte længe før eksamensdagen.
Overforberedelse
Nogle reagerer med ekstrem forberedelse, og selvom den rationelt set er "god nok", føles den aldrig sådan. Det opleves som konstant angst- og stresspres, hvor bekymringerne æder de ressourcer, der skulle bruges på selve opgaven.
Overspringshandlinger
Andre går i stå og "lukker ned": internettet, film, rengøring, kun fantasien sætter grænser. Fælles for alle overspringshandlinger er funktionen: at holde temaet "eksamen" på afstand. Lettelsen er kortvarig; angsten vokser.
Behandlingen
Redskaber, der flytter fokus tilbage på opgaven
Bekymringerne om, hvordan det vil gå, er en barriere mod at fokusere på den stillede opgave: Ressourcerne bruges på at vurdere indsatsen og forudsige resultatet i stedet for at løse opgaven. Behandlingen vender det om.
Sammen med psykologen sammensætter du konkrete redskaber og øvelser til at håndtere ubehaget, så nervøsiteten igen bliver en hjælper i stedet for en modstander. Metoderne er de samme veldokumenterede som ved anden angstbehandling, bl.a. ACT og kognitiv adfærdsterapi, tilpasset eksamenssituationen.
Er du studerende med et stramt budget? Vores psykologistuderende tilbyder samtaler til halv pris, under supervision af erfarne psykologer.
Målet
At du kan vise, hvad du faktisk kan
Målet med behandlingen er ikke at fjerne al nervøsitet. Det er, at du kan vise dit fulde potentiale og få det resultat, der er vigtigt for dig. Til eksamen, til jobsamtalen, til fremlæggelsen.
Se også stressbehandling og gratis mindfulness-øvelser — gode følgesvende i eksamensperioden.
Start i god tid
Eksamensangst opstår typisk længe før eksamen, og behandlingen virker bedst med lidt tid at arbejde i. Men også tæt på dagen kan konkrete redskaber gøre en mærkbar forskel.
Kontakt
Book behandling af eksamensangst
Skriv til os her. Nævn gerne, hvornår din næste eksamen ligger, så tilrettelægger vi forløbet efter det. Du får svar inden for 24 timer. Ring gerne på +45 4245-4600.