Behandlings af depression

Psykoterapi og depression

Depression kan behandles med samtaleterapi.

Lette og moderate depressioner behandles ofte med gode resultater ved samtaleterapi alene. Svære depressioner behandles sommetider af samtaleterapi og medicin i en afgrænset periode.

Depression og symptomer

Udover en oplevelse af manglende engagement beskriver depressive klienter ofte symptomer som koncentrationsbesvær, hukommelsesbesvær, tristhed, forandring af søvnmønster og appetit. De depressive tanker er ofte centeret omkring en håbløshed og devaluering af selv, der vedligeholder inaktivitet. Andre omkring den depressive oplever at den depressive vælger aktiviteter fra og har en tendens til at isolere sig fra andre. Ofte er det vanskeligt eller umuligt for pårørende at motivere og engagere den depressionsramte.

Antidepressiv eller psykologbehandling af depression?

Forskning peger på at klienter, der får medicinsk behandling kombineret med psykoterapi kommer hurtigere ud af depression og klarer sig senere bedre sammenlignet med patientgrupper, der alene har fået den medicinske behandling – som ofte kræver vedvarende behandling.

Behandling med medicin er en symptombehandling. Der findes ikke en såkaldt kurativ medicinsk behandling af depression. Der er ikke evidens for at de stoffer som man tilfører hjernen – typisk serotonin – er i underskud hos depressive. Hjernen begynder efter ca 3 år at kompencerere for den ekstra tilførsel af serotonin således at egenproduktion nedsættes. Det betyder, at det kræver særlig opmærksomhed ved udtrapning når medicin er brugt gennem en længere periode. 

Den aktuelle forskning giver ikke et klart billede af birvirkninger og virkninger, der er lette at generalisere. Det anbefales derfor at du tager spørgsmålet op med egen læge eller eventuelt selv sætter dig ind i den aktuelle forskning.

Har du behov for at finde litteratur, der med videnskabelige undersøgelser forholder sig skeptisk til en generaliseret medicinsk behandling kan du for eksempel læse Robert Whittaker. Robert er en international anderkendt medicinsk journalist, der udgiver bøger og artikler i videnskabelige tidsskrifter. En del af hans materiale er samlet her.

Depression og pårørende

Depression er en tilstand, der udover personen selv, påvirker familie-, venner- og arbejdsrelationer. Den depressionsramte mister lyst og initiativ til at engagere sig i ting, der tidligere var rare. Folk beskriver det ofte som en meningsløshed og opgivenhed.

Pårørende står ofte i en situation, hvor de gerne vil hjælpe og har svært ved at vide, hvordan. Løsningen kan se ligetil ud for de nærtstående men et pres på den depressionsramte til at løse problemer og komme videre har ofte en forværrende effekt på den depressionsramte.

Derfor vælger pårørende sommetider at få sparing omkring, hvordan han eller hun kan støtte den depressive uden at det forværre situationen.

Depression og stress

Depression forekommer ofte efter en længerevarende periode med stress og eller angst. En almenmenneskelig forklaring er, at vores krop og sind forsøger at beskytte den stressramte. Det gør den ved at fremskynde inaktivitet, så den stressramte kan få ro og hvile. En naturlig depressiv periode er typisk en forbipasserende reaktion med en varighed på op til 12 måneder. I praksis kan man forkorte den depressive periode ved terapi.