Angst og angstbehandling

Angst er en af de mest udbredte psykiske lidelser og kan ramme alle mennesker i alle aldre. Som menneske er det ikke unormalt at mærke angst; det er en naturlig, menneskelig følelse, der typisk opstår som reaktion på en opfattelse af trussel eller fare. For nogle mennesker kan disse følelser af angst dog blive så overvældende, at de påvirker det daglige liv betydeligt. Mens almindelig angst er en naturlig del af livet, kan deciderede angstlidelser kræve professionel angstbehandling for at genoprette livskvaliteten. For selvom angstlidelser kan være invaliderende for det enkelte menneske, og det kan være svært at se sig fri af angsten, så er det muligt at lære at håndtere angsten på en mere hensigtsmæssig måde.

Hvad er angst

Angst er mere end blot nervøsitet eller bekymring; det er en kompleks følelsesmæssig og fysiologisk reaktion, der kan påvirke både krop og sind på mange måder. Angst er ligesom andre følelser som glæde, vrede eller sorg en naturlig del af vores følelsesmæssige spektrum. Angst kan ses som kroppens alarmsystem, der aktiveres, når vi oplever fare og er altså en måde, hvorpå kroppen forsøger at beskytte os. Angst er altså yderst gavnlig, fordi den motiverer os til at tage handling, være opmærksomme og forberede os på udfordringer.

Når angst derimod aktiveres pga fantasier om farer eller vedvarende og overdreven kan det udvikle sig til en udfordring, der hæmmer livskvaliteten. I sådanne situationer vil kalde det for en angstlidelse der påkalder sig angstbehandling. Denne form for angst går ud over den normale, naturlige angst, som alle kan opleve i stressende situationer.

Med en angstlidelse, går kroppens alarmsystem i gang, selvom der ikke er tale om en reel trussel – det kan blot være en fantasi om, at der er en trussel eller ved at ske noget, som man ikke kan håndtere. Kroppen kan nemlig ikke skelne mellem en reel og en oplevet trussel, altså en trussel, som kun eksisterer i vores tanker eller forestillinger. For eksempel kan en person med social angst opleve en ubehagelig og intens reaktion på at skulle tale i offentlige forsamlinger, selvom der ikke er nogen fysisk trussel. På samme måde kan en person med generaliseret angst føle konstant uro og bekymring over små begivenheder eller dagligdagssituationer, som i virkeligheden ikke udgør en fare, men som alligevel udløser kroppens alarmsystem. Dette kan føre til en uheldig cirkel, hvor frygten for en trussel forstærker kroppens reaktion, hvilket igen gør angstsymptomerne værre.

Forskellige typer af angst

Der findes flere forskellige typer af angstlidelser som man kan behandle og lære at håndtere. De har hver sine egne kendetegn, symptomer og behandlingsmuligheder. Selvom de alle indebærer oplevelser af frygt eller bekymring, kan de variere i intensitet, varighed og hvordan de påvirker dagligdagen. Nogle af de mest almindelige typer af angstlidelser er:

• Panikangst: pludselige og intense angstanfald med voldsomme fysiske symptomer. For mange kan det føles som om, de mister kontrollen, bliver alvorligt syge eller er ved at dø, selvom det ikke er det, der er tilfældet, og der ikke er nogen reel fare.
• Generaliseret angst: vedvarende og overdreven bekymring om mange forskellige områder af livet, såsom arbejde, familie, sundhed eller økonomi. Bekymringerne er ofte urealistiske eller ude af proportion med den faktiske situation, og de kan være meget svære at kontrollere.
• Social angst: intens frygt for sociale situationer eller for at blive vurderet og dømt af andre. Denne angst kan være så stærk, at den forhindrer personen i at deltage i almindelige aktiviteter som at tale foran andre, deltage i sociale arrangementer eller endda handle ind.
• OCD: tilbagevendende tvangstanker og/eller -handlinger, som er både tidskrævende og forstyrrende for hverdagen. Tvangstanker kan omhandle et utal af ting, såsom tanker om man er pædofil eller om man har moderiske tendenser. For at reducere angsten fra tvangstankerne har en person med OCD ofte stor trang til at udføre tvangshandlinger, som er gentagende handlinger eller mentale ritualer. Igen kan disse handlinger være meget forskelligartede. De kan omhandle overdreven håndvask, rengøring, tælle ting, røre ting et bestemt antal gange og mange andre ting.
• Fobier: intens og irrationel frygt for en specifik genstand, situation eller aktivitet såsom højder eller små rum. Frygten er ofte uforholdsmæssig stor i forhold til den faktiske fare og kan føre til undgåelse af det frygtede objekt eller situation.

Symptomer på angst

Symptomerne på angst varierer fra person til person og findes i forskellige sværhedsgrader. Mange angst symptomer kan også være relateret til stress og symptomerne kan således være forbigående, når man har en oplevelse af psykologisk belastning.

Angst manifesterer sig gennem både fysiske og psykiske symptomer, og man kan have ét eller flere af disse symptomer samtidig. De mest almindelige symptomer omfatter:

Fysiske symptomer:

• Hjertebanken og øget puls
• Sveden og rysten
• Åndenød og trykken for brystet
• Svimmelhed, kvalme og træthed
• Søvnproblemer
• Maveproblemer
• Muskelspændinger

Psykiske symptomer:

• Uro og rastløshed
• Overdreven bekymring
• Koncentrationsbesvær
• Irritabilitet
• Uvirkelighedsfølelse
• Undgåelsesadfærd

Almindelige triggere og årsager

Angstlidelser udvikles ofte gennem et komplekst samspil mellem forskellige faktorer. Disse faktorer kan fungere som triggere, der enten udløser angst for første gang eller forværrer eksisterende symptomer. Disse faktorer er:

Genetiske og biologiske faktorer:

• Arvelighed: Hvis angstlidelser forekommer i familien, kan det øge risikoen for at udvikle angst.
• Hjernens kemi: En ubalance i neurotransmittere som serotonin, dopamin og noradrenalin kan gøre hjernen mere sårbar over for angst.
• Overaktiv amygdala: Amygdala, som er hjernens center for frygt, kan være mere aktiv hos personer med angst. Dette kan føre til, at trusler opfattes som værre, end de er.

Psykologiske faktorer:

• Perfektionisme: En tendens til at sætte urealistisk høje standarder for sig selv kan føre til en konstant frygt for at fejle, hvilket kan udvikle sig til en angstlidelse.
• Overbekymring: En vane med at bekymre sig om alt, især ting uden for ens kontrol, kan også udvikle sig til en angstlidelse.
• Negative tankemønstre: At tænke i “sort/hvid” og generelt forvente det negative, kan øge risikoen for angst.

Miljømæssige faktorer:

• Stressende livsbegivenheder: Begivenheder som skilsmisse, jobtab, økonomiske problemer eller eksamener kan udløse angst.
• Arbejdspres: Et højt stressniveau på arbejdspladsen, især i giftige eller krævende miljøer, kan forværre angst.
• Sociale faktorer: At føle sig isoleret eller mangle støtte fra familie og venner kan forstærke angstsymptomer.

Livserfaringer og traumer:

• Tidlige negative barndomsoplevelser: Negligering, mobning, manglende tryghed i opvæksten eller følelsesmæssigt misbrug kan øge risikoen for angst senere i livet.
• Traumatiske oplevelser: Oplevelser som vold, ulykker eller tab af en nærtstående kan udløse angst. Dette ses især i forbindelse med posttraumatisk stresslidelse (PTSD).
• Langvarig overbelastning og forventningspres: At vokse op i et miljø med høje krav eller konstant vurdering kan bidrage til angst.

Når først man er blevet opmærksom på angst, kan selv mindre stressfaktorer udløse symptomer, hvilket igen kan føre til øget bekymring og mere angst. Dvs. angst-for-angsten. Det kan altså føles som en ond cirkel, hvor man i perioder kan have det godt, men hvor man så pludselig igen oplever angsten komme snigende. Det er ikke unormalt, at folk med angst kan have gode og dårlige perioder, hvor angsten kan ligge og “dulme” for derefter at komme frem igen, ligesom det heller ikke er unormalt, at nogle mærker til angsten i alle døgnets vågne timer. Angstlidelser og måden de kommer til udtryk på er altså meget individuelle, og symptomer og triggere kan variere betydeligt fra person til person. Angsthåndtering og behandling sker for det meste ved hjælp af samtaleterapi hos en psykolog.

Metodiske former for angstbehandling

Angstlidelser kan udvikle sig til en invaliderende tilstand, hvis ikke man fårmår at stoppe den accelerende spiral. Der findes forskellige behandlingsformer, som kan hjælpe mennesker med angstlidelser til at få det markant bedre, eller hvor det er lykkedes at få angsten til at forsvinde helt. De mest effektive behandlingsmetoder, der er tilgængelige i dag, er:

Kognitiv adfærdsterapi

Kognitiv adfærdsterapi (KAT) er en af de tidlige samtalemetoder til angstbehandling. Denne terapiform fokuserer på sammenhængen mellem tanker, følelser og adfærd. Den klassiske form for kagnistiv adfærdsterapi fokuserer på at ændre negative tanke- og adfærdsmønstre ved at:

• Forstå sammenhængen mellem tanker, følelser og adfærd: Kognitiv adfærdsterapi bygger på forståelsen af, at hvordan vi tænker om en situation, påvirker vores følelser og adfærd. Negative eller forvrængede tanker kan føre til uhensigtsmæssig adfærd, såsom undgåelse og svære følelser, herunder intens angst.
• Identificere negative tankemønstre og overbevisninger: Ved kognitiv terapi arbejdes der på at identificere automatiske, ofte ubevidste tanker og overbevisninger, der kan være forvrængede eller uhensigtsmæssige såsom katastrofetanker eller selvkritik.
• Omstrukturere tanker: Klienten lærer at udfordre og ændre eller “omskrive” de tanker, som han/hun har. Ved at identificere og ændre negative, irrationelle eller skadelige tankemønstre, såsom katastrofetanker eller sort-hvid tænkning, kan klienten lære at se situationer på en mere realistisk og hjælpsom måde.
• Ændre adfærd: Der arbejdes konkret med at ændre uhensigtsmæssig adfærd, som kan opretholde eller forværre de problemer, som angsten medfører. Teknikker som f.eks. eksponering (gradvist at udsætte sig selv for frygtede situationer) hjælper med at reducere undgåelse, og på denne måde lærer klienten at håndtere og konfrontere det, som han/hun finder angstprovokerende.

Samlet set fokuserer kognitiv adfærdsterapi på at skabe bevidsthed om, hvordan tanker, følelser og adfærd hænger sammen, og hvordan man kan ændre disse mønstre for at forbedre ens mentale sundhed. Når det lykkes er kognitiv adfærdsterapi en effektiv måde til at håndtere og behandle angst.
gst behandling

Angstbehandling med Acceptance and Commitment Therapy (ACT)

Acceptance and Commitment Therapy (ACT) er en videreudvikling af KAT eller en såkaldt 3. bølge kognitiv terapi. ACT fokuserer på at opbygge kapacitet til at rumme og tolere angst og samtidig handle på, det der er vigtigt.

Forskning viser, at selv når det primære fokus er at give plads til og rumme angsten så reduceres angsten på sigt. Klienterne får en oplevelse af at deres evne til at være med angsten betyder at angsten fylder mindre! Herudover, undgår man at blive fanget i an angst-for-angsten situation som kan ske ved den klassiske form for KAT, fordi målet med angstbehandlingen er at rumme og ikke eliminere angst. 

I arbejdet med angstbehandling bruges en række forskellige værktøjer og samtale teknikker. Der er således konkrete redskaber og metaforer, der hjælper med at håndtere angsten og samtidig arbejde på at skabe en meningsfuldt og rigt liv, hvor angsten ikke er en barriere.

Angstbehandling med Intensive Short Term Dynamic Therapy (ISTDP)

Intensive Short Term Dynamic Therapy (ISTDP), er en emotionsfokuseret terapiform, der hjælper klienten til at opleve mange forskellige følelsesmæssige sider af en begivnhed. Dvs. man lærer at nuancere oplevelserne og træde ned i forskellige følelsesmæssige positioner, der er mindre angstprovokerende.

Metakognitiv terapi

I de senere år er der set lovende resultater med metakognitiv terapi (MCT), som repræsenterer en forholdsvis ny udvikling inden for angstbehandling. Denne tilgang adskiller sig fra traditionel kognitiv adfærdsterapi ved at fokusere på, hvordan vi forholder os til vores tanker – altså de tanker, vi har om vores egne tanker – frem for at arbejde med tankernes indhold. Ved metakognitiv terapi arbejder man med:

• At reducere overdreven bekymring og grublerier: Klienten lærer at identificere og bryde de automatiske reaktioner, der fastholder tankemylderet, som f.eks. konstant at analysere eller prøve at finde løsninger og svar. Gennem teknikker som detached mindfulness (afkoblet opmærksomhed) lærer klienten at betragte sine bekymringer som neutrale mentale fænomener i stedet for problemer, der kræver handling.
• At ændre uhensigtsmæssige tankemønstre: Der arbejdes på at ændre de metakognitive overbevisninger, der ligger bag uhensigtsmæssige tankemønstre. For eksempel kan en person have den overbevisning, at “hvis jeg bekymrer mig nok, vil jeg være forberedt på alt,” hvilket desværre fører til vedvarende bekymring og mere angst. Ved metakognitiv terapi hjælper psykologen klienten med at forstå, at overbevisninger som denne er uhensigtsmæssig og ofte kontraproduktiv. Klienten lærer herigennem at udfordre og erstatte sådanne overbevisninger med mere hjælpsomme perspektiver.
• At udvikle nye måder at håndtere negative tanker på: I stedet for at forsøge at undgå eller bekæmpe negative tanker, som ofte gør dem mere vedholdende, lærer klienten at acceptere tankernes tilstedeværelse uden at engagere sig i dem. De negative tanker skal altså ikke dømmes ude, men accepteres og behandles som alle mulige andre tanker, som ikke bliver tillagt nogen større betydning.
• At styrke evnen til at regulere opmærksomheden: En central del af metakognitiv terapi er at træne klientens evne til at regulere opmærksomheden. Dette indebærer at lære at styre, hvor og hvordan man retter sin opmærksomhed, hvilket er vigtigt for at bryde mønstre af overdreven bekymring og grublerier.

Overordnet set er metakognitiv terapi en meget effektiv og evidensbaseret behandlingsmetode, der tilbyder et nyere perspektiv på, hvordan man kan håndtere mentale udfordringer. Det er en terapeutisk tilgang, der er hurtigt voksende i popularitet og har vist sig at være særlig nyttig for personer, der kæmper med angst.

Medicinsk behandling

Medicinsk behandling kan være et supplement ved angstbehandling, især når symptomerne er langvarige, svære eller ikke reagerer tilstrækkeligt på psykologisk behandling alene. Det skal understreges at selvom der, da medicinen blev udviklet har været hypoteser om, at hjernen mangler serotoning eller en kemisk balance, så er det ikke muligt at påvise at hjernen mangler noget ved angst (eller depression). Det betyder, dog ikke at mange oplever en lindring, når de modtager medicinsk behandling.

Der findes flere typer medicin, der kan hjælpe mod angstlidelser, og valget af medicin afhænger af faktorer som typen og sværhedsgraden af angsten, tidligere behandlingserfaringer samt individuelle behov og præferencer.

Den primære medicinske behandlingsmulighed ved angstlidelser er antidepressiv medicin, især selektive serotoningenoptagelseshæmmere (SSRI) og serotonin-noradrenalin-genoptagelseshæmmere (SNRI). Disse præparater påvirker neurotransmitterne serotonin og noradrenalin i hjernen, hvilket har en positiv effekt på både humøret og angstniveauet. SSRI’er og SNRI’er bruges ofte til langvarig behandling og har vist sig at være effektive ved en bred vifte af angstlidelser, herunder generaliseret angst, panikangst, social angst og OCD.

Præparatet pregablin kan også anvendes, men bruges primært ved generaliseret angst. Ved kortvarig akut behandling til at dæmpe angst kan benzodiazepiner bruges. Medicin mod angstlidelser fungerer oftest bedst i kombination med terapi, fordi de to tilgange supplerer hinanden og adresserer forskellige aspekter af lidelsen.

Valg af behandlingsform

Der er flere faktorer, der er afgørende for valget af den rette behandling:

• Angstens type og sværhedsgrad: Hvilken type angst, der er tale om, har betydning for valg af behandlingsform. Ligeledes er sværhedsgraden også af betydning. Ved mild til moderat angst anbefales ofte kognitiv adfærdsterapi eller metakognitiv terapi som førstevalg. Ved svær angst kan en kombination med medicin være nødvendig.
• Tidligere behandlingserfaringer: Hvilke behandlinger der tidligere har været forsøgt, og hvilken effekt de har haft, kan være behjælpelige til at finde frem til den rette behandlingsform
• Individuelle præferencer: Individuelle præferencer spiller en central rolle i valg af behandlingsmetode, da det er afgørende, at personen føler sig komfortabel og engageret i behandlingsforløbet.
• Varighed og tilgængelighed: Om der er behov for kortvarig eller langvarig behandling samt adgangen til behandling, bør også tages i betragtning. Adgang til behandling kan variere afhængig af, hvor personen bor, og hvilke ressourcer der er tilgængelige. Ofte er det muligt at tilgå online terapi eller gruppebehandling for personer, der har svært ved at få adgang til individuel terapi.

Behandlingens varighed

Angstbehandling er en individuel tilpasset behandling, og derfor kan det være vanskeligt at fastslå præcis, hvor lang tid en angstbehandling varer. Når det drejer sig om milde angstsymptomer, kan det være tilstrækkeligt med et par terapisessioner for at klienten begynder at få det bedre. Dog kan der også være tilfælde, hvor flere sessioner er nødvendige for at opnå de ønskede resultater. Det afhænger af den enkelte klients behov og fremskridt under behandlingen.

Angst er ikke farlig

Selvom angst kan være rigtig ubehagelig at opleve, så er det vigtigt at understrege, at angst ikke er farlig. Angst er en helt naturlig del af det at være menneske, og derfor er det afgørende at forstå, at succeskriteriet ved angstbehandling ikke er, at angsten skal bekæmpes eller fjernes. I stedet bør fokus være på at lære strategier og teknikker til at håndtere angsten på en konstruktiv måde. Ved at udvikle disse håndteringsstrategier kan man opnå en bedre livskvalitet og trives på trods af angstens tilstedeværelse.

Udsigt til angstbehandling

Det kan være meget udfordrende og hårdt at have en angstlidelse, hvor følelsen af frygt og bekymring kan være overvældende. Men det er vigtigt at huske, at der er hjælp at hente, og at behandling er mulig. Med professionel hjælp og de rette værktøjer er det muligt at opnå betydelige forbedringer i ens livskvalitet og lære at håndtere angsten på en mere konstruktiv måde.

Hos EGOLAB har vi mange års erfaring med behandling af angstlidelser, og vi tilbyder skræddersyede behandlingsforløb, der er tilpasset den enkeltes behov og sikrer de bedste resultater. Vi arbejder tæt sammen med vores patienter for at forstå de unikke udfordringer, de står overfor, og udvikler en behandlingsplan, der fokuserer på at adressere både de fysiske og psykiske aspekter af angsten. Vores mål er at give dig de nødvendige redskaber, så du bedre kan navigere gennem livet uden at lade angsten styre dig.