Psykologens brevkasse har modtaget et spørgsmål fra Hanne. Nedenfor er spørgsmålet og svaret gengivet.

Sætter det varige spor at være forladt midlertidigt af forældre?

Vær hilset!

Som ca 3-årig skulle jeg i omkring 1968 på et sygehusophold. Mine forældre satte mig af og måtte forlade mig uden at sige farvel. Jeg så dem ikke i ni dage derefter. Min mor sagde altid, at jeg ikke var glad for at se dem, da de hentede mig. Vil sådan noget sætte varige spor?

Psykologens svar

Kære Hanne. Tak for dit indlæg. Jeg vil først og fremmest kommentere på konteksten. Omkring den tid, hvor du blev indlagt var der ikke samme opmærksom på børns følelsesmæssige behov som der i dag. Jeg gætter på, at det også er i lyset af den mere moderne forståelse af barnets følelser og behov for tilknytning du spørger.

Tilknytningsmæssigt ligner det et kæmpe følelsesmæssigt svigt og det er uundgåeligt at barnet bliver påvirket af det. Barnet kan reagere på forskellige måder i øjeblikket; nogle bliver mere “stille” og indadvendte og andre mere udadreagerende. Uanset, er det med høj sandsynlighed et højt stress eller angstniveau i barnet ved at blive flyttet væk fra de vante omsorgspersoner i den beskrevne tidsramme.

Reaktionen ved at være distanceret overfor forældre når de kom tilbage er et sundt udtryk for mistillid til omsorgspersonerne – hvor var de? Det er jo dem, der skulle hjælpe med at varetage de følelsesmæssige behov.

Varige spor

Hvorom det giver god mening, at der er umiddelbare spor efter hændelsen så er det vanskelige at vurdere de langvarige spor. Det afhænger bl.a. af barnets robusthed inden hændelsen og hvor gode forældrerne har været til at reparere.

Dvs. de varige spor kan være alt fra minimale til skelsættende. Hvis vi antager, at forældre har haft vanskeligt ved at reparere kan man antage, at barnet have en forstyrret tilknytning i nære relationer. En mistillid. Ofte kan det være en snebold der ruller. Når barnet bliver større og reagerer med mistillid i nære relationer – der faktisk er sunde – skaber det afstand i relationen, som kan tolkes som svigt. Det ses som en bekræftelse og næste gang er der mindst lige så meget mistillid.

At bryde et sådan mønster kræver indsigt og hårdt personligt arbejde. Det vil nemlig ofte vække angst når man forsøger at bryde mønsteret.

Opsummering

Der er vanskeligt at vurdere den langsigtede effekt af et svigt i tilknytningen som 3 årig. På kort sigt er der høj sandsynlighed for at tilknytningen bliver forstyrret. Om effekten af forbliver på lang sigt afhænger bl.a. af forældrernes evne til at reparere, barnets medfødte robusthed og de efterfølgende oplevelser.

Hvis du oplever udfordringer i tilknytningen til nære relationer – f.eks. romantiske – kan denne oplevelse godt være en af brikkerne i forklaringen. Jeg kan desværre ikke sige det med sikkerhed.

 

Psykologiske udredninger

Har du spørgsmål til psykologiske udredninger eller behov for at få lavet en, så kan du kontakte os nedenfor.

    Krypteret kommunikation?

    *Angiv kode på 8 karakterer - koden er synlig for os.