Indsigt og forandring

Terapiform · Psykoanalytisk tradition

Psykoanalytisk langtidspsykoterapi

Det lange, dybe forløb: Gennem en tillidsfuld terapeutisk relation undersøger vi de mønstre, der er grundlagt tidligt i livet — og skaber plads til varig forandring af den måde, du oplever dig selv og dine relationer på.

Den klassiske tradition — moderniseret · Typisk et år eller mere · Varig forandring

Klienten ligger på briksen, terapeuten sidder bag og tager noter

Hvad er det?

Terapiens ældste tradition

Den psykoanalytiske psykoterapi er den direkte arvtager efter psykoanalysen — samtaleterapiens oprindelse. Grundtanken har holdt i over hundrede år: Vores tidlige relationer og erfaringer former mønstre, som vi ubevidst gentager — i parforhold, venskaber, arbejdsliv og i forholdet til os selv.

Terapueten er en nysgerrig og spørgene partner, der hjælper klienten med at reflektere og nærme sig temaer, der kan være svære at erkende og møde i sig selv. Ambitionen er ikke at dæmpe umiddelbare symptomer på trang til at undgå. Det er en gradvis øvelse i at forstå og være sammen med sig selv; ens historie, følelser, tanker og fantasier. Den oplevelsesorienterede tilgang til at øve at være med sig selv giver en øget evne til at rumme alle sider af selv, minimere uhensigtsmæssige spontane reaktioner og skabe en mere dybfølt retning i dit liv.

Forløbet strækker sig typisk over et år eller mere, med faste ugentlige samtaler. Netop kontinuiteten og den tillidsfulde relation er en del af virkemidlet — det er i den, de gamle mønstre viser sig og kan forandres.

Sådan arbejder vi

Fire kendetegn ved det psykoanalytiske forløb

Tal frit

Du behøver ikke møde op med en dagsorden. Ved at tale frit om det, der fylder, træder de tilbagevendende temaer og mønstre selv frem — også dem, du ikke vidste, du bar på.

Relationen som spejl

Det, der opstår mellem dig og terapeuten, bruges aktivt: Reaktionerne i rummet er ofte en genklang af mønstrene udenfor — og netop dér kan de undersøges trygt.

Fortid møder nutid

Vi undersøger, hvor mønstrene kommer fra — ikke for historiens skyld, men fordi forståelsen af oprindelsen gør det muligt at vælge anderledes i dag.

Tid som virkemiddel

Dybtliggende mønstre er bygget over år — og forandres sjældent på uger. Den lange bane giver forandringer, der bliver siddende.

Hvem er det for?

Når problemerne bliver ved med at vende tilbage

Psykoanalytisk terapi er oplagt, når du kan genkende mønstrene — de samme konflikter, de samme valg af partnere, den samme følelse af tomhed eller utilstrækkelighed — men ikke kan ændre dem, selvom du har prøvet. Også ved relationelle vanskeligheder, identitetsspørgsmål og et ønske om dybere personlig udvikling er den lange bane stærk.

Forskningen bakker op: Store metaanalyser (bl.a. Shedler, 2010) viser, at psykoanalytisk/psykodynamisk terapi virker på niveau med andre evidensbaserede metoder — og med en interessant tilføjelse: Effekten vokser ofte efter forløbets afslutning, fordi du fortsætter det indre arbejde på egen hånd.

Kort eller lang bane?

Har du ét afgrænset problem, kan den intensive korttidsform ISTDP være det rette valg. Handler det om gennemgående mønstre i personlighed og relationer, er langtidsforløbet det stærkeste redskab. Vi hjælper dig med at vurdere, hvad der passer til dig.

Hos EGOLAB

Erfarne terapeuter med lang uddannelse

Hos EGOLAB tilbydes psykoanalytisk langtidsterapi af behandlere, der selv har modtaget terapi og længerevarende uddannelse i metoden.

Se også de øvrige terapiformer hos EGOLAB — og mød vores team.

Specialist hos EGOLAB

Thomas Kierulff er specialist i psykoanalytisk terapi (udover CBT) og tilbyder behandling i København. Thomas har lang videreuddannelse i metoden, modtaget supervision og i flere år selv modtaget psykoanalytisk analyse. Mød vores psykologer

Kontakt

Book en samtale

Skriv til os her — nævn gerne, at du er interesseret i et psykoanalytisk forløb, så matcher vi dig med den rette terapeut. Du får svar inden for 24 timer. Ring gerne på +45 4245-4600.

    🔒 Sikker kommunikation: Din besked sendes og opbevares krypteret.

    Ønsker du, at vores svar sendes krypteret?

    *Kodeordet (8–14 tegn) bruger vi til at kryptere vores svar til dig. Det er synligt for modtager — brug ikke et kodeord, du anvender andre steder.