Intelligenstest (IK) af børn, unge og voksne
Intelligenstest med WISC og WAIS
Få et nuanceret billede af kognitive styrker og udfordringer. Vi tilbyder intelligenstest (IQ) af børn, unge og voksne — med kort ventetid og en letlæselig rapport udarbejdet af erfarne psykologer.
WISC: 6–16 år · WAIS: 16+ år · Rapport efter 2–3 hverdage
Hvilken test passer til dig?
WISC til børn — WAIS til voksne
WISC — børn og unge (6–16 år)
Wechsler Intelligence Scale for Children vurderer barnets kognitive funktioner i forhold til normalfordelingen for alderen. Bruges ofte i skole- og uddannelsesregi og som del af udredninger for fx ADHD og autisme.
Vi afsætter typisk 2 timer — de fleste børn er færdige på 1–1½ time.
Læs mere →
WAIS — unge og voksne (16+ år)
Wechsler Adult Intelligence Scale giver et pålideligt og nuanceret billede af voksnes kognitive færdigheder. Bruges i psykologiske undersøgelser og udredninger — og i forhold til fx arbejdsmarked og uddannelse.
Kan indgå i en bredere udredning eller stå alene, fx ved jobrelaterede spørgsmål.
Læs mere →
Hvad måler testen?
Intelligens er sammensatte færdigheder
Wechsler-testene måler flere kognitive områder frem for én enkelt evne. Resultatet samles i en overordnet score (IK) og delprøvescorer — så rapporten kan nuancere dine relative styrker og udfordringer frem for blot ét tal.
Sproglig forståelse
Evnen til at forstå og anvende sprog: forklare ords betydning, besvare vidensspørgsmål og se sammenhænge mellem begreber. Opgaverne minder om samtale og kræver ikke hurtige svar.
Logisk og visuel ræsonnering
Evnen til at se mønstre, sammenhænge og logiske regler — ofte uden brug af sprog. Giver indblik i problemløsning og abstrakt tænkning med ny information.
Arbejdshukommelse
Evnen til at fastholde og bearbejde information over kort tid, fx gentage talrækker eller regne i hovedet. Vurderer koncentration og mental kontrol.
Forarbejdningshastighed
Tempo og præcision i enkle, veldefinerede opgaver under tidspres — fx hurtigt at genkende og sammenligne symboler.
Testcentre
Trygt og standardiseret miljø
Vi gennemfører mange WISC- og WAIS-tests af børn, unge og voksne. Et trygt og standardiseret testmiljø er afgørende for en valid konklusion — og uanset hvor du testes, kvalitetssikres rapporten af flere psykologer.
KøbenhavnLyngbyKøgeNykøbing FalsterAarhus
Din testrapport
Letlæselig rapport med detaljeret indsigt i de kognitive funktioner og dine relative styrker. Udarbejdet af en erfaren psykolog, kvalitetssikret af flere — og sendt til dig efter 2–3 hverdage.
Om Wechsler-testene
Wechsler-intelligenstestene — WISC til børn og unge under 16 år og WAIS fra 16 år og opefter — er blandt de mest anvendte og anerkendte redskaber til vurdering af kognitive evner. De er standardiserede, udgivet på de fleste sprog, og der findes normer for alle aldre, hvilket giver et solidt grundlag for sammenligning.
Standardiseret testning og normativ sammenligning
Testene administreres efter faste procedurer af fagpersoner, der er uddannet i korrekt testanvendelse og tolkning — i praksis bør resultatet være det samme, uanset hvem der tester. Scoringen baseres på normer fra store, repræsentative stikprøver, så der kan laves præcise sammenligninger med jævnaldrende og på tværs af sprog og kulturer.
Anvendelse
Testene anvendes i klinisk psykologi, pædagogisk-psykologisk rådgivning i skoleregi, sundhedsvæsenet og forskning. De kan indgå i en bredere udredning — for at identificere kognitive styrker og vanskeligheder, understøtte diagnostiske overvejelser eller planlægge støtte og intervention. Testresultater bør dog aldrig stå alene, men ses i sammenhæng med observationer, samtaler og baggrundshistorik.
Begrænsninger
Wechsler-testene måler ikke kreativitet, sociale kompetencer, følelsesmæssig intelligens eller praktiske hverdagsfærdigheder. Sproglige forudsætninger, kulturel baggrund, træthed og testangst kan påvirke præstationen. Korrekt anvendelse og fortolkning kræver derfor både faglig viden og et nuanceret blik for personens samlede livssituation. Testene revideres løbende, så de forbliver valide og relevante.
WISC — intelligenstest af børn og unge (6–16 år)
Wechsler Intelligence Scale for Children (WISC) vurderer barnets kognitive funktioner i forhold til normalfordelingen for alderen. Testen er opdelt i temaer, der tilsammen giver en vurdering af intelligens — og netop opdelingen gør den særligt brugbar til at få øje på særligt udviklede eller nedsatte kompetencer. WISC regnes i dag for den bedste test til vurdering af barnets intellekt. Testen er udviklet af Pearson — læs mere om delprøverne på Pearsons hjemmeside.
Hvad kan WISC bruges til?
WISC bruges oftest i skole- og uddannelsesregi til at tilpasse undervisning og opgaver til barnets kognitive kompetencer. En intelligenstest indgår også i udredninger for fx ADHD og autisme samt i neurologiske undersøgelser. Testning af børn laves altid med henblik på at sikre barnet de bedste rammer for læring og udvikling.
Hvor lang tid tager en WISC-test?
Vi afsætter typisk 2 timer. De fleste børn er færdige efter 1–1½ time, hvorefter vi scorer delprøverne og udarbejder rapporten. Testrapporten sendes efter 2–3 hverdage.
Når bekymringer fra skolen er udløsende faktor
Typisk observerer en lærer eller pædagog vanskeligheder — fx besvær med at fastholde fokus eller uro i undervisningen. Lærerteamet forsøger først at forstå og afhjælpe vanskelighederne i samarbejde med elev og forældre. Er der ingen oplagt forklaring, bør spørgsmålet om intelligens overvejes: både højere og lavere intelligens end gennemsnittet kan medvirke til mistrivsel. Ofte inddrages Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) — skolernes rådgivnings- og sparringspartner — som vurderer behovet for test og øvrige pædagogiske tiltag.
I praksis er opmærksomheden oftest størst på børn med færre kognitive ressourcer. Men et barn med flere kognitive ressourcer kan opleve det mindst lige så frustrerende, når opgaverne ikke stimulerer tilstrækkeligt — og kan derfor også fremstå uroligt eller usamarbejdsvilligt. Med en testrapport i hånden kan lærere og pædagoger tilpasse undervisningen, så barnet møder et motiverende miljø, der matcher dets kompetencer.
WAIS — intelligenstest af unge og voksne (16+)
Wechsler Adult Intelligence Scale (WAIS) er en pålidelig intelligenstest for unge og voksne over 16 år. Den giver et nuanceret billede af de kognitive færdigheder fordelt på temaer, der tilsammen udgør det, vi kalder intelligens eller IQ. Hvert testresultat sammenlignes med normalfordelingen i befolkningen og danner grundlag for en beskrivende rapport, der identificerer stærke og nedsatte funktioner. Læs mere hos udbyderen.
Hvad er formålet med en WAIS-test?
WAIS bruges oftest i psykologiske undersøgelser og udredninger — typisk når en person gennem længere tid har haft vanskeligt ved at fastholde job eller uddannelse. Både øget og nedsat intelligens kan give vanskeligheder i arbejdsmæssige sammenhænge, og en intelligenstest står derfor sjældent alene i en samlet vurdering. WAIS indgår desuden ofte i forældrekompetenceundersøgelser og bredere udredninger.
Erfaring og specialer
Hvem laver testene?

Pernille Ertner
Specialist i børnepsykologi

Max B Pedersen
Psykolog, specialist, PhD
Lyngby · København · Frederikssund
Lægehenvisning: Ja (Frederikssund & online)
Sprog: Dansk · Engelsk

Bettina
Psykolog, neuropsykolog

Katja
Psykolog, neuropsykolog
København, Køge, Nykøbing Falster
Lægehenvisning: Nej
Sprog: Dansk · Engelsk

Lenah
Psykolog, neuropsykolog
Booking
Book en WISC- eller WAIS-test
Skriv til os — så sender vi datoforslag. Vi tilbyder testning med kort ventetid, og aktuelle priser finder du her.
Ved test af børn skal vi bruge samtykke fra barnets myndighedsindehavere — ved delt forældremyndighed fra begge forældre.