Psykolog vs psykoterapeut – hvad er forskellen?
Når du har brug for psykoterapi kan valget stå stå mellem en psykolog og en psykoterapeut har du måske brug for at vide lidt om forskellen. Nedenfor vil skrive om de mest centrale forskelle – forhåbentlig kan det også hjælpe dig med at vurdere, hvem der bedst kan hjælpe dig.
Psykoterapeut; uddannelse og træning
Titlen “psykoterapeut” er ikke en beskyttet tittel. Det betyder at alle kan kalde sig psykoterapeut uanset, om man har fulgt kurser i psykoterapi eller ej. Dvs. revisoren eller bageren kan kalde sig psykoterapeut, hvis de har lyst eller mener de har psykoterapeutiske kompetencer.
I praksis har de fleste psykoterapeuter gennemgået nogle kurser. I Danmark er der en gruppe psykoterapeuter, der har dannet foreningen Dansk Psykoterapeutforening. Medlemmerne af foreningen har fastsat nogle rammer for, hvad de mener en “psykoterapeut” skal opfylde. Her er der f.eks. beskrevet krav til kurser.
Kurserne er privat udbudt og der er ingen eksamener med eksterne censorer o.lign., som det ses til prøver på universitetet. Dvs. der er ikke nogen kvalitetskontrol udover den foreningens medlemmer selv laver. Det samme gælder overfor de medlemmer som allerede er optaget i foreningen – det er alene foreningens egne medlemmer, der udøver tilsyn med eget arbejde.
Der er ikke nogen adgangskrav til at blive optaget på et kursus i psykoterapi og det er alene op til udbyder at fastsætte eventuelle forudsætninger.
En typisk psykoterapeutisk uddannelse, som lever op til kravene af Dansk Psykoterapeutforening, består af en række weekendkurser fordelt over nogle år – typisk 2-4 år. Der er meget praktik i uddannelsen og deltagerne får hurtigt en fornemmelse, af hvordan det er at arbejde som psykoterapeut. F.eks. er en del af kurserne øvetimer, hvor deltagerne øver med hinanden eller frivillige – og på samme måde, kan deltagerne bruge sig selv til at arbejde med metoderne som “egenterapi”.
Opsummering
- En psykoterapeut har erfaring med samtaleterapi
- Betegnelsen “psykoterapeut” kan anvendes af alle
- Et medlem af Dansk psykoterapeutforening betyder, at pågældende har taget kurser i psykoterapi
Psykolog; uddannelse og træning
Titlen psykolog er en beskyttet titel ved lov. Det betyder at alene folk, der har gennemført en uddannelse i psykologi på universitetet må kalde sig psykolog. Uddannelsen er hovedsageligt teoretisk funderet og den studerende får en bred viden om psykoterapi, testning, metode og forskellige temaer indenfor psykologien. Herunder, arbejdspsykologi, klinisk psykologi m.v. Uddannelsen indeholder en mindre praktisk del, hvor deltagerne træner samtaleteknikker. De studerende skal også gennemføre et praktik ophold med fokus på et psykologfagligt område.
Når den studerende har bestået sine eksaminer, må denne kalde sig psykolog og f.eks. etablere egen klinik, selvom psykologen måske aldrig har trænet behandling med psykoterapeutiske metoder. Det skal også ses i lyset af, at psykologer kan have mange forskellige funktioner eller arbejdsopgaver.
Ønsker psykologen at opnå en autorisation, som er et yderligere kvalitetsstempel, kræver det arbejde med klienter under supervision. Kravet er ca. 1000 klienttimer under tæt supervision fordelt over 2 år.
I forhold til samtaleterapi betyder det, at den autoriserede psykolog ofte har langt mere erfaring end de fleste nyuddannede psykologer.
En psykolog kan videreuddanne sig til specialist. Denne uddannelse er fastlagt af Dansk Psykologforening og løber typisk over 3-5 år efter endt autorisation. I løbet af denne uddannelse fordyber den autoriserede psykolog sig i metode og praktisk træning.
Opsummering
- Psykologtitlen er beskyttet – kun universitetsuddannede som har læst cand.psych må kalde sig “psykolog”
- En nyuddannet psykolog kan have meget lidt eller ingen erfaring med psykoterapi
- En autoriseret psykolog har en længere tids træning med klienter under supervision
- En psykolog, som er specialist i psykoterapi har flere årserfaring i metode
Arbejdsopgaver
Psykologer kan påtage sig ansvar for at foretage vurderinger, diagnosticere mentale tilstande og udvikle behandlingsplaner. De kan også udføre forskning og rådgivning inden for mental sundhed. Herudover, kan psykologer arbejde med arbejdsrelaterede, sociale, neurologiske, markedsføring, sport og stort set alle professioner, hvor forståelsen af menneskers adfærd er væsentlig.
Psykoterapeuten er typisk på at levere terapi og behandling. De arbejder tæt sammen med klienter for at hjælpe dem med at håndtere forskellige psykiske udfordringer og opnå bedre trivsel.
I praksis varetagen psykologen i praksis en bred og varieret type af funktioner og arbejdsopgaver udover de psykoterapeutens opgaver. En psykoterapeut arbejder med specfikt med de psykoterapeutiske opgaver som samtaleterapi og behandling af psykiske tilstande. Ofte har en psykoterapeut allerede en anden uddannelse og bruger den psykoterapeutiske uddannelse til at yderligere kvalificere sig til sin arbejdsopgaver; f.eks. som social rådgiver, pædagog, studievejleder, sygeplejerske, læge m.v.
Autorisation og tilsyn
Autoriserede psykologer er underlagt tilsyn fra psykolognævnet. Tilsynet kan optage sager af egen interesse eller på baggund af en klage. Det kan resultere i en tiltale eller mistet autorisation.
Der findes ikke et formelt tilsyn med psykoterapeuter. Er en given psykoterapeut medlem af Dansk Psykoterapeutforening har de mulighed for at føre en form for tilsyn. Sanktionsmulighederne er, at psykoterapeuten kan miste deres medlemsskab af foreningen.
Forsikringer, lægehenvisning og sygesikringen Danmark
Er du dækket af en sundhedsforsikring, berettiget til tilskud via Danmark eller har du henvisning fra egen læge kan du alene bruge den hos en psykolog. Der er p.t. ikke nogen forsikringer, der dækker behandling hos psykoterapeuter – de fleste kræver behandling hos en autoriseret psykolog.
Skal jeg vælge en psykolog eller psykoterapeut
Ved valg mellem en psykolog og en psykoterapeut er det først og fremmest vigtigt at undersøge, om dit behov er samtaleterapi eller om, det er bredere – f.eks. diagnosticering. Er dit behov behandling for en psykologisk – eller så kaldt følelsesmæssig – udfordring kan både psykologen og psykoterapeuten være et godt valg. Du bør være opmærksom på, hvor erfaren den enkelte behandler er – f.eks. er en autoriseret psykolog eller specialist ofte meget mere erfaren end en psykolog uden autorisation. På samme måde bør du undersøge om psykoterapeuten f.eks. er medlem af Dansk Psykoterapeutiskforening.
Uanset, hvilken type behandler du vælger er det vigtigt at finde en, med erfaring og som modtager løbende supervision. Det er med til at sikre et fagligt niveau i din behandling.
Opsummering og konklusion
Der er væsentlige uddannelsesmæssige forskelle på en psykolog og psykoterapeut. Begge kan arbejde med samtalaterapi og hjælpe med følelsesmæssige og psykologiske udfordringer. Du bør prioritere end behandler, der har erfaring og får løbende supervision.