Brevkassen har modtaget følgende spørgsmål:
Hej Først og fremmest tak fordi I vil give muligheder for spørgsmål.
Jeg vil spørge ind til en generel mekaniske, som jeg har oplevet nogle gange hos folk, der måske i en periode har det svært. De har et eller andet problem, som jeg så hører på. Typisk i den lidt tungere ende, men ikke livstruende.
Når vi så begynder at snakke om, hvad man kan gøre ved det, så skifter deres fokus til et nyt problem. Det gentager sig flere gange, og samtalen kan godt blive lang på den måde. Jeg kan godt beskytte mig i en sådan situation, men jeg forstår ikke mekanismen bag.
Hvorfor kommer der et skift, når vi nærmer os en løsning? På mig virker det som om, at vedkommende egentlig ikke er interesseret i at snakke om løsninger, men “bare vil hælde vand ud af ørerne” meget groft sagt.
Kan I løfte sløret for, hvad der ligger bag en sådan mekanisme? Hvis jeg har et problem, er mit udgangspunkt da, at jeg gerne vil løse det.
Venlig hilsen Bob
Psykologens svar
Kære Bob – tak for dit indlæg.
Det kan ligge meget til grund for, hvorfor andre ikke ønsker løsninger og bare ønsker at blive hørt og set. Det kan f.eks. være følelsesmæssigt vanskeligt at snakke om – dvs. er det noget som vækker svære løsninger kan man få lyst til at undgå dem, ved at snakke om noget andet. Andre gange er det, at snakke om og dele følelser en forløsende og helende proces i sig selv.
Lad os nu fokusere på dig. Hvorfor er det et problem for dig, at andre ikke løser det, du ser som problemer? Har du ikke lyst til at være sammen med den person, historie og følelser, der kommer i spil inden i dig? Jeg bemærker det, fordi det du beskriver som et tilsyneladende problem i andre måske i højere grad er dit eget problem, som du ikke løser/ håndterer optimalt.
Om du har behov for at fjerne dig fra relationen eller se om den kan blive dybere ved at du bliver og lytter uden at løse er muligheder eller tager en snak med vedkommende om, hvad han/ hun har behov for er andre muligheder.