Spørgsmål til psykologen
Jeg skal op til en eksamen der varer i 90 min. Eksamen er skriftlig og jeg skal svare på spørgsmålene med afkrydsning af fire svar muligheder.
Dvs at jeg har min lovsamling som eneste hjælpemiddel. Udfra dette skal jeg finde rette sted, slå op og udfra dette finde mulige svar udfra de følgende spørgsmål.
Tiden er knap og der er 45*4 spørgsmål.
Spørgsmålet er hvordan man øger sin paratviden ?
Er der værktøjer man kan bruge til at øge sin paratviden?
Psykogens svar
Dit spørgsmål er et af psykologiens store temaer: Nemlig hvordan hjernen lærer; tilegner, lagrer og eksekverer på viden.
Lidt generelt om læring og hjernen
Menneskets hjerne har den egenskab at den kan tilegne sig viden ved at mentalisere. Det betyder at hjernen ikke behøver en direkte oplevelsesmæssig erfaring for at forstå og lære; den kan nøjes med en sprogligt baseret erfaring. Dette virker banalt og alligevel er det helt unikt for menneskets hjerne – ingen dyrehjerne kan det samme.
Jeg vil prøve at illustrere hvad der menes med sproglig læring eller sprogligt baseret erfaring med et eksempel: Hvis du er ved at spise et bær og en fortæller dig “de bær er giftige” og “vil gøre dig syg” vil det være nok til at vi undlader at spise bærret også selvom vi ikke selv har prøvet at blive syge eller har set en anden blive syg af bærrene. Denne type læring er baseret på mentalisering; den tankemæssige forestilling om “giftig” og “syg”.
Næste gang du står og skal beslutte dig om du ønsker at spise et bær er det vigtigt; 1) at informationen er lagret, 2) at vi kan hente den frem igen og 3) at vi ikke spiser de giftige bær.
Denne form for læring indeholder; eksponering, lagring, hentning og eksekvering.
Lad os prøve at overføre denne viden til dit spørgsmål om eksamen.
Paratviden; værktøjer til at tilegne sig, hente og eksekvere til eksamen
Jeg forudsætter at den type eksamen du skal til er baseret på mentalisering – dvs. ved at du læser om temaer du ikke har anden erfaring med end det du læser. Det ville f.eks. være anderledes, hvis du er på vej til en praktisk eksamen i klaverspil hvor du kan have en direkte erfaring med det, du skal til eksamen i.
I det tilfælde at du skal til eksamen i noget du læser dig til handler det først og fremmest om at eksponere dig selv for den viden du skal til eksamen i.
Eksponering for viden = læse pensum.
Du kan læse pensum alene, gå til forelæsninger og deltage i studiegrupper. Det kan alt sammen øge din eksponering til det materiale du ønsker at lære.
Hvordan øger jeg sandsynligheden for at jeg husker det jeg læser?
At du husker det du læser kræver selvfølgelig at du har givet informationen til din hjerne ved at eksponere den for informationen. Herefter kan du benytte dig af associationer til at øge hjernens evne til at lagre og hente informationer.
Associationer – koblinger af viden
Ved at associere det vi lærer med andre temaer vil de yderligere koblinger hjælpe os med at huske. Det er ligesom et træ. Hver association du sætter på temaet fungerer som en ny gren, hvor du kan plukke din viden fra.
Et illustrativt eksempel er brugen af ordlyd. Hvis du bliver bedst om at huske talrækken 1-0-2-4-2-0 kan du forlænge din evne til at genskabe talsekvensen ved at koble talrækken til noget andet som er lidt mere meningsfyldt. Det kan være ordlyden “tito-fir-tyv”, som du nemt kan omsætte til 10-2-4-20 – dvs den samme talrække. De allerfleste mennesker vil have langt nemmere med at huske ordlyden fremfor talrækken.
Dette er et eksempel på hvordan du kan sætte flere grene på stammen af den viden du ønsker at kunne bruge.
Når du tilegner dig viden vil du på samme kunne øge lagringstiden og din evne til at hente og eksekvere på viden når du sætter flere grene på stammen af viden du ønsker at bruge. Dvs. associerer det med noget meningsfyldt.
Jo flere grene du sætter på stammen des bedre kan du gribe den igen.
Eksempler på at øge lagring og paratviden til eksamen
Når du læser er det derfor ofte en fordel at du kan associare den konkrete viden med andre meningsfyldte temaer. Det kan for eksempel være:
- en begivenhed, der berører dig følelsesmæssigt (f.eks. en bestemt sag, hvis det er jura du læser)
- et sted (det kan være hvor en begivenhed har fundet sted)
- sansemæssige indtryk du kan koble; smag, lugte, føle, billeder, lyde
- “sjove” remser og eller ordlyde
Andre eksamens tips – gør eksamensperioden “rar”
Herudover er det ofte en fordel at gøre eksamensperioden så “rar” som mulig. Vi har brug for pauser og du kan drage fordel af et indrette dig så du giver plads til at du bruger pauser på at lave din ynglingsret, en god drik og at dyrke dine hobbies og venner – omend i mindre omfang. Det vil ofte gøre det til en mere motiverende eksamensperiode.
God læselyst!