Psykologens brevkasse har modtaget et spørgsmål fra Pia
Har jeg stress? Eller?
Jeg skal prøve at forklare mig kort.
Jeg føler mig IKKE stresset. Men jeg har voldsomme hukommelses problemer, og er her på det sidste begyndt at få nogle panikangstanfald (på trods af at jeg ikke lider af angst ellers.
Jeg havde en depression i 2009 hvor jeg fik anbragt min børn. Det blev til en kamp på 4 år for at få dem hjem. Da de kom hjem viste det sig at de var blevet udsat for misbrug, fysisk & psykisk vold. Jeg har dygtig dårlig samivittighed over at jeg lod dem anbringe. Nu 8 år efter at de kom hjem igen, er de begge flyttet i vrede og jeg har mistet kontakten til dem helt.
Min yngste datter på 9 år bor hjemme og har ADHD. Min store datter som blev anbragt er Velcro barn, og mentalt tilbagestående, og min søn som blev anbragt er både infantil autist med ADD og har vist sig at have sociopatiske træk.
Jeg synes det er svært at finde ud af hvordan jeg har det. Det meste af dagen har jeg det godt og er glad. Men når jeg skal sove om aftenen, så kan jeg ikke. Jeg bliver ked af det, jeg bliver rastløs, jeg får tankemylder og katastrofetanker.
Mine hukommelsesproblemer bliver værre og værre men mit hoved er blevet scannet og det skulle vist ikke være noget galt.
Jeg har svær grad af fibromyalgi, men jeg har svært ved at forestille mig at det kan være det der er årsagen. Jeg kan være 8-10 gange om at lave en kop kaffe, fordi jeg i løbet af 10 sekunder glemmer hvad jeg skal, eller hvorfor jeg har rejst mig fra min stol.
Jeg kan sætte en film på og se den sammen med min kæreste. Dagen efter kan jeg gøre det samme igen, og tror åbenbart stadig at filmen er helt ny og glæder mig til at se den, lige indtil min kæreste tror at jeg tager pis på ham. Jeg husker ikke at have set filmen, og der er ingen klokke der ringer når jeg så ser den for 2. Gang.
Jeg føler mig mere eller mindre sindssyg når jeg får at vide at jeg har fortalt ting jeg ikke kan huske eller når jeg får at vide at folk har fortalt mig noget jeg ikke kan huske. Noget gang bliver jeg faktisk rigtig vred på min kæreste fordi han fortæller mig at vi har set en film sammen som jeg intet husker af.
Jeg vil i øvrigt gerne lige gøre opmærksom på at jeg hverken drikker eller tager stoffer.
Hvad er der mon galt med mig??
Jeg er rimelig desperat og frustreret.
Hilsner Pia
Psykologens svar
Kære Pia. Mange tak for dit indlæg.
Puha – det lyder ikke rart at være så bevidst om at hukkommelsen og samtidig de tiltagende panikangstanfald.
Du spørger, om det kan være stress. Umiddelbart ligger både angst og svækkelse af hukkommelsen indenfor de almindelige symptomer på stress.
Det betyder dog ikke, at det er du oplever. Stress er “bare” en belastning, der gør os mere sårbare. Den sårbarhed kan komme til udtryk på rigtig mange forskellige måder.
Du beskriver et miljø omkring dig, der potentielt set kan give stress – og på den anden side skriver du at du ikke føler dig stresset. De symptomer du beksriver peget på en belastning eller sårbarhed.
Spørgsmålet er, hvad den underliggende årsag er. Jeg kender ikke din alder, men jeg vil anbefale at du i første omgang bliver udredt for demens, alzheimer og måske parkinson. Tager du medicin bør du også gennemgå dem med en læge. Du bør absolut gå til lægen med det du oplever – og blive ved indtil, de kan udelukke en medicinsk / organisk forklaring.
Har du en psykologisk belastningsreaktion skyldes det, den måde du møder tanker, følelser og kropslige fornemmelser. Din historie lyder til at indeholde nok materiale til at bekymre, overtænke scenarier og løsninger. Hvis du genkender det vil jeg anbefale at du opsøger en dygtigt psykolog, der er har erfaring med at arbejde med psykologiske belastningsreaktioner. Du burde relativt hurtigt opleve om det har effekt selvom det kan tage meget lang tid at komme af med alle symptomer.
Med ønsker om god bedring.