Spørgsmål til psykologen
Jeg er en mand på 58 år som bor sammen med min samlever samt min voksne søn på 22 år ( min samlever er ikke hans mor men har kendt ham i 14 år).
I 2005 kom min søn til skade med foden (den brækkede flere steder) og hospitalet satte den forkert sammen og derfor fik han en stor erstatning. Da han blev 18 år fik han adgang til pengene og det er nu stukket helt af for ham. Han er droppet ud af skolen (HHX) og bruger sine penge på guldkæder, dyre sko, guldsolbriller, guldcover til mobilen, tøj og trøjer ( Versace ). Han er i færd med at stifte sit eget firma (skal arrangere fester for de rige rundt om i verdenen ), han har overhovedet ingen realitetssans og min kæreste og jeg ved simpelthen ikke hvad vi skal gøre. Han vil ikke lytte til nogen og siger at det er hans liv. Vi kan se pengene fosser ud.
Mange hilsener
Den bekymrede far
Psykologens svar
Jeg forstår din bekymring. Det virker som om din søn bruger pengene på kort købt lykke. Retrospektivt vil der muligvis være en mere langsigtet løsning, der kan hjælpe ham i mål med andre mål i livet.
Hvordan lever man “mest”?
Problemet er selvfølgelig at I tænker forskelligt og at vi faktisk ikke ved om det vil give din søn en langsigtet løkke eller om det bare er det værd at have et “kick” nu og så gå tilbage til et “normalt” liv når alt er brugt.
Det er helt umuligt at forudse, hvordan den enkelte for mest nydelse. Det er i sidste ende kun din søn der ved det.
Ingen tvang
Vi kan ikke tvinge folk til at gøre noget de ikke ønsker – heller ikke selvom det ser dumt ud (med undtagelse af handlinger der er livstruende). Dette gælder selvfølgelig også din søn.
Kan jeg slet ikke få ham til at lade være med bruge alle sine penge?
Det korte svar er – ikke hvis han ikke ønsker det!
Du kan selvfølgelig tage en snak med ham og fremlægge den frygt det sætter gang i dig når du ser, hvordan han bruger af pengene. Jeg forestiller mig at der er et konkret scenarie du er bekymret for? At du har et ønske om at han skal klare sig og have det godt nu og i lang tid fremover.
Det kan være en lidt af en kunst at præsentere egne bekymringer overfor andre uden at det bliver til et krav om at de skal løse ens egne bekymringer. Dvs. at du giver din søn ansvar for at løse dine bekymringer i stedet for blot at lytte og tale om dem uden at der er krav til at han skal gøre noget anderledes.
At skabe en dialog hvor I begge kan fortælle om jeres bekymringer – din søn har helt sikkert også bekymringer, som motiverer hans adfærd. Måske kan I skabe en relation, hvor det handler om at I kan få en større forståelse af hinanden fremfor at I forsøger at ændre hinanden.
Den kan for eksempel starte med spørgsmål som: “Jeg har tænkt over at jeg ofte kommer til at dømme dig og dit forbrug – jeg tror slet ikke jeg har forstået, hvilke drømme du har? Og hvad er det du helst ikke vil gå glip af? Hvordan tænker du, at du bedst får indfriet dine drømme?
Slip kontrollen og få mere af din søn
At dig og din søn prioriterer så forskelligt kan være ødelæggende for jeres forhold, hvis det er det eneste forholdet kommer til at handle om. At I ikke formår at være enige om at være uenige.
Hvis han virkelig synes det er meningsfyldt og får et “kick” ud af at bruge hele sin formue hurtigt på forretningseventyr, sko og guldsolbriller så kan du måske få noget ud af, at følge med i din søns glæder og eventyr.
Måske en anden måde at være sammen på, hvor din søn ikke føler sig forkert fordi I er uenige. En relation hvor der også kan blive plads til mange andre oplevelser sammen.
Så hvor naivt eller meningsløst det end kan forekomme for dig – glæd dig over den glæde din søn oplever – velvidende at, du alligevel ikke kan forandre ham.