At gå til psykolog er et samarbejde. Det starter fra den første session, hvor du hjælper psykologen med at forstå det følelsesmæssige problem du står med og den forandring du ønsker.
Du kan være helt klar over præcist, hvad du ønsker hjælp med. Det er ikke altid lige til, og sommetider kan det være svært at sætte ord på. I de tilfælde er det psykologens opgaver at hjælpe dig med at sætte ord på, det du ønsker at arbejde med.
Præsentation af det, du ønsker hjælp med
Sessionen starter altid med, at psykologen spørger, hvad du har brug for hjælp til. Det er vigtigt for psykologen at forstå, fordi det giver psykologen mulighed for at strukturere arbejdet omkring problemet i terapien.
Som nævnt kan det være vanskeligt at beskrive problemet og psykologen vil ofte stille flere spørgsmål for at hjælpe dig til at gøre det mere konkret. Det kan f.eks. være ved at identificere de situationer, som er problematiske.
Således vil en generel beskrivelse som at du føler ubehag, tristhed eller stresset være nogle overordnede betegnelser, der kalde på yderligere forståelse for at kunne skabe en målrettet forandring. Det er f.eks. lettere at fokusere terapien, hvis du ved at det kun er når du snakker med chefen, du mærker ubehag.
Når du præsenterer dit problem kan det derfor være hjælpsomt at komme give en så konkret som muligt beskrivelse af situationer, følelser, tanker og adfærd, du anser som problematiske.
Terapien starter – afklaring af kontrol
Det næste skrift i terapien er afklaring af kontrol. Jo mere kontrol du potentielt har over det problem, du arbejder med jo større chance er der for at du gennem terapien kan begynde at skabe faktiske forandringer. Modsat, arbejdes det med et problem, som du ikke har kontrol over er sandsynligheden for sucess meget lille.
Der vil således blive brugt tid på at undersøge om det problem, du kommer med umiddelbart ligger indenfor din kontrol.
Et par eksempler er: “Min partner er ikke så kærlig længere.”. Eller “min chef behandler mig ikke godt.”.
Når psykologen møder denne type af problemstillinger vil psykologe forsøge at vende opmærksomheden mod dig. Således bliver du, bedt om at tage stilling til om det er et problem for dig, at du er sammen med en partner, der ikke længere er kærlig eller en chef, der ikke behandler dig godt. Det giver dig mulig for at se på, hvordan du kan håndtere relationen – og om du evt. har behov for denne.
Følelsesmæssige udfordringer
Når udfordringen er veldefineret vil der ofte opstå følelsesmæssige udfordringer. F.eks. håndtering af usikkerheden omkring, at udtrykke sig selv anderledes i relationen til sin chef eller partner. Psykologen vil skridt-for-skridt hjælpe dig til at kunne rumme og bære disse følelsesmæssige oplevelser, så de ikke bliver til en stopklods for de forandringer du ønsker at skabe.
Sommetider er det følelsesmæssige udtryk, der står forrest når du kommer til psykologen. Da, vil psykologen undersøge om, den måde du håndtere følelserne på og om, det giver dig de bedste muligheder for at leve det liv du ønsker. Når det følelsesmæssige bremser dig, vil psykologen målrettet undersøge hvordan alt det følelsesmæssige kan få mindre indflydelse på det, du gør.
Opsummering – sådan forberede du dig
Du kan spare tid hos psykologen ved at forberede dig på første samtale. Psykologen vil være interesseret i at forstå dit problem så han eller hun kan sammensætte en behandling, der forandrer problemet. Eksempler på spørgsmål du kan stille dig selv er f.eks.: “hvilke tanker eller følelser vil jeg gerne forandre”, “hvilke situationer er vanskelige for mig”, “hvad vil jeg ønsker er anderledes når terapien er færdig?”, “hvordan vil jeg kunne se, at jeg lever livet på den måde jeg ønsker?”.
Eksempler på spørgsmål som psykologen stiller
I terapien vil psykologen bruge spørgeteknikker til at forstå og hjælpe dig til at undersøge alternative måder til at tilgå omverdenen og de indre følelser på.
Nogle af de typiske spørgsmål psykologen bruger er:
- Kan du give et eksempel på, hvornår det sker?
- Hvad gør det ved dig?
- Hvordan reagerer du på det?
- Hvordan virker det, når du gør det?
- Er det rigtigt forstået, at hvis du bliver ved at gøre det samme, så er det sandsynligt, at dit problem vil fortsætte?
- Det må vække følelser?
- Har du lyst til at forandre, den måde du håndterer det på?
- Kan du give et eksempel på, hvordan du kan forandre måden?
Psykologen vil ofte stille spørgsmål der ligner ovenstående. De vil dog altid være formet af den psykoterapeutiske tilgang som den enkelte psykolog er uddannet i. Nogle psykologer efteruddannelser indenfor flere metodiske rammer og vil kunne angribe problemet fra forskellige metodiske vinkler.
Spørger psykologen til min barndom?
Det er lidt en cliché at alting handler om barndommen. Det er dog ikke uden realitet da tidlige relationer former mange handle-, følelses- og tankemæssige reaktioner eller mønstre.
Ofte vil tidligt lærte reaktioner og mønstre være uhensigtsmæssige senere i livet. Det er ikke nødvendigt at snakke om, hvor specifikke mønstre er lært, men somme tider kan det være hjælpsomt at identificere. Er der tydeligt og stærke følelsesmæssige minder giver det ofte mere mening sammenholdt med mindre følelsesmæssigt ladede minder. Det vil være op til dig og den enkelte psykolog at vurdere, om det er hjælpsomt at tale om.
Vær opmærksom på, at nogle psykologer ikke er uddanet til at arbejde med den tidligt lærte dynamik. Der er heller ikke evidens for at klientens viden og forståelse af, hvor eventuelle reaktioner er lært er nødvendig for at skabe en forandring i klientens nuværende liv.
Derfor arbejdes de fleste psykologer som udgangspunkt med de problemer, der udspiller sig for i klientens nuværende liv.
Opsummering
Inden du møder til første samtale kan du forberede dig på de spørgsmål psykologen stiller. Overvej, hvordan du kan hjælpe psykologen til at forstå det, du kæmper med – hvilke situationer det opstår og hvordan du gerne vil have dit liv så når terapien slutter.
Du er altid velkommen til at skrive, hvis du har spørgsmål eller brug for at booke en første konsultation hos en af vores psykologer.