Spørgsmål til psykologen
Hej jeg Hedder Maja og er 17 år gammel, jeg har længe overvejet psykologhjælp og mine venner har længe prøvet, så nu tænker jeg at jeg vil give det et skud. Så mit spørgsmål er skal man snakke med sin læge før man kan få en henvisning til en psykolog og er der mulighed for tilskud og hvordan får man det?
Psykologens svar
Kære Maja – tak for dit spørgsmål.
Du behøver ikke at gå til egen læge inden du kontakter en psykolog. De fleste psykologer er private og du kan blot kontakte dem for at få en tid. Du vil da betale psykologens gældende konsultationspris.
Psykolog med tilskud
I nogle tilfælde er man berettiget til et tilskud for sin behandling hos psykolog. Det er lægen der foretager den indledende undersøgelse og vurdering af, om du er berettiget. Hvis du er berettiget til psykologhjælp giver lægen dig en henvisning som en “ydernummer” psykolog kan bruge.
Du vil typisk betale lidt under halvdelen af konsultationsprisen når du har en henvisning og ser en psykolog med ydernummer.
Ydernummerpsykolog – psykolog med henvisning
Du kan bruge din henvisning fra lægen hos en ydernummerpsykolog. En ydernummerpsykolog har indgået aftale med regionen. Psykologen får udbetalt tilskud fra regionen når en klient kommer med en henvisning.
Langt fra all psykologer har ydernummer og kan bruge en henvisning fra en læge. I de fleste dele af landet har regionerne meget få psykologer tilknyttet (sandsynligvis af økonomiske årsager), det betyder i praksis at det kan være svært at finde en psykolog, der har ledige tider indenfor den nærmeste fremtid.
Har du mulighed for at få en henvisning anbefaler vi altid at du undersøger mulighederne herfor. Du kan evt. søge efter psykologer med ydernummer her (husk at klikke “tilskud ved lægehenvisning”):
Tilskud med Sygesikringen Danmark
Er du medlem af Danmark kan du være berettiget til et tilskud. Du kan slå op på Sygesikringen Danmarks hjemmeside for at få mere information.
De fleste psykologer kan hjælpe dig med at få dit tilkskud udbetalt. Du behøver ikke vælge en ydernummerpsykolog for at få dit tilkskud udbetalt.
Andre muligheder for tilskud til psykolog
Der er ofte andre muligheder for at få dækket konsultationen hos psykologen.
Sundhedsforsikring
Har du – eller dine forældre – en sundhedssikring dækker de ofte psykologhjælp. Du skal henvende dig direkte til forsikringsselskabet.
Nogle forsikringsselskaber har sit eget netværk, hvor du er nødt til at vælge en psykolog fra. Er du interesseret i en specifik psykolog kan du kontakte denne psykolog først og høre, om du kan få samtalerne dækket gennem dit forsikringsselskab.
Arbejdsplads
Det er også almindeligt at arbejdspladsen betaler – eller har lavet en forsikring – der indeholder psykologhjælp.
Kommune
I nogle tilfælde tilbyder kommunen betalt psykologhjælp. Det er min erfaring at det ikke er almindeligt og kun i meget få tilfælde, hvor det har beskæftigelsesmæssig relevans.
Fagforening
Jeg har også oplevet at nogle fagforeninger betaler psykoghjælp for deres medlemmer. Det er mit indtryk, at det drejer sig om meget få fagforeninger og situationer, hvor det har betydning medlemmets beskæftigelse.
Muligheder for “billig psykolog”
Har du ikke mulighed for at få hel eller delvist betalt dine konsultioner hos psykologen kan vi tilbyde billig psykologhjælp. Vi har tillknyttet nogle dygtige psykologistuderende, som tilbyder samtaler til reducerede priser.
Psykologhjælp hos EGOLAB
Vi er en privat klinik. Du kan ofte bruge din sundhedsforsikring. Vi har ikke ydernummer og du får ikke tilskud ved lægehenvisning.
Er du medlem af Sygesikringen Danmark kan du få udbetalt det tilskud du er berettiget til.
Vi kan ofte tilbyde tider indenfor 1 uge. Når du kontakter os bedes du informere os, hvis du er berettiget til tilskud eller om du selv betaler.