Smertehåndtering – psykologhjælp til kroniske smerter

 

Smertepsykolog og behandling af kronisk smerte

Lider du af kronisk smerte og fylder det uforholdsmæssigt meget i dit liv? Et forløb med fokus på kronisk smerte giver dig redskaber til at øge din livskvalitet, sammen med den kroniske tilstand.

Det giver ofte størst udbytte at starte forløb hos psykolog efter du har forsøgt kurativ eller medicinsk behandling af din smerte. I samtalerne vil vi overordnet arbejde med smertehåndtering og din livskvalitet.

Helingsprocess ved kronisk smerte

Når man bliver ramt af kronisk smerte, har det konsekvenser for den måde man selv ser andre på og den måde man føler andre ser en. Det er ikke længere muligt at gøre det samme som før. Det kan give anledning til at kroniske smertepatienter bruger uhensigtsmæssigt mange ressourcer på at spekulere over, hvad andre tænker, at man er til besvær og sammenligne med det man kunne tidligere før den kroniske smerte.

Den psykologiske behandling giver redskaber til at håndtere de fysiske og psykiske symptomer og skabe nogle nye og meningsfyldte drømme indenfor de nye rammer.

Målet er at skabe så meget livskvalitet som muligt.

Overforbrug og misbrug af smertestillende medicin

Den første type af behandling smertepatienter får tilbudt er ofte smertestillende medicin. Patienten får ofte ikke andre redskaber end at justere dosis. Det betyder at nogle patienter forsøger at bruge det som en behandlingsform med et overforbrug og afhængighed til følge.

Når vi starter forløb med kroniske smertepatienter er vi åbne overfor at patienten ønsker hjælp til eventuel nedtrapning af medicin eller andre problematikker relateret med overforbrug af smertestillende medicin.

Forløb i gruppe

Vi arrangerer forløb i grupper for private og offentlige instanser. Gruppen vil typisk have en størrelse på 8 personer, hvilket giver god plads til at reflektioner og sparring ihht de enkeltes problematikker. Vi kalder forløbene for oplevelsesorienteret, fordi der er fokus på individuelle løsninger og oplevelser. Forløbet vil bl.a. berøre følgende emner:

  • Smertehåndtering og respons
  • Værdier og mening
  • Øvelser og hjemmeopgaver
  • Responsstrategier
  • Medicin og forbrug

Forebyggelse og behandling af psykiske følger (f.eks. depression og angst)

Den metodiske ramme er Acceptance and Commitment Therapy (ACT). Der finds en lang række veldokumenterede studier af ACT, med klienter der lider af kronisk smerte. Forskningsresultaterne viser, at deltagere i et ACT program lærer at forholde sig mere hjælpsomt til smerten og at livskvaliteten øges.

Individuel behandling; i person eller online

Smertehåndteringsforløb tilbydes også individuelt. Vi kan lave individuelle aftaler på kontoret eller via Skype.

Kontakt os for at høre mere.

ACT og kroniske smerter: Podcasts

ACT er ofte det metodiske førstevalg, da der er god evidens for metodens positive effekt på smertehåndtering. I linket nedenfor findes Podcasts indspillet af Professor JoAnne Dahl. JoAnne snakker om smerte og smertebehandling ud fra et ACT perspektiv.

Podcasts: Taking Hurt to Hope – JoAnne Dahl, PhD

Kontakt smertepsykolog

Har du behov for samtaler vedrørende din smerteproblematik eller har du et spørgsmål til os er du velkommen til at kontakte. Vi svarer på din besked indenfor 24 timer.

    Krypteret kommunikation?

    *Angiv kode på 8 karakterer - koden er synlig for os.

    Vælg kontor for mere info

    Lyngby Hovedgade 96, K3
    2800 Kgs Lyngby
    Vendersgade 4, 2. sal
    1363 København K
    Rådhustorvet 5a, 2. sal
    3520 Farum
    Solrød Strandvej 92
    2680 Solrød Strand
    Kirketorvet 16
    4760 Vordingborg
    Færgeparken 21
    3600 Frederikssund