Behandling af angst

Hvordan behandles angst hos psykolog?

Behandling af angst har i den traditionelle form for kognitive terapi (også kaldt 2 generation kognitiv terapi), blevet behandlet ved at omstrukturere tanker. Formålet er at fjerne “urealistiske” fantasier og derigennem mindske det affødte kropslige ubehag, der vækkes sammen med forestillingerne om at noget går galt.

Kan jeg slippe helt af med angst?

Ubehaget ved angst og en forståelse af, hvordan man med sine tanker kan påvirke angsten førte til en medicinsk behandlingstilgang hvor man ønskede at fjerne angsten helt. I psykoterapien er 2. generation kognitiv terapi den medicinske pendant. Det har længe været en af de mest anvendte metoder i psykoterapi og har også en signifikant symptomreducerende effekt.

Selvom metoden reducerer angsten er der ingen  af de mange studier, der viser at folk slipper helt af med angsten. I terapien lærer man at forstå og forholde sig til den på en mere hjælpsom måde.

Hvorfor kan jeg ikke få min angst helt væk?

Angst er en helt naturligt kropslig oplevelse som alle mulige andre kropslige fornemmelser og følelser. Angst hjælper os og skærper vores opmærksomhed, hvis der er fare på færde; en bil dytter af os, eller vi går på højder med risiko for at falde. I de nævnte situationer skærpes opmærksomheden på truslen og samtidig med at alle andre sanseindtryk træder i baggrunden. Det gør at vi kan prioritere og reagere hensigtsmæssigt.

Den ovenfor nævnte angst kan de fleste imidlertid godt acceptere. Mange har dog sværere ved at acceptere når det f.eks. opstår i sociale situationer.

Det vil sige at det er angst, der opleves i en kontekst, hvor den ikke “burde” optræde, man oftest behandler i terapien.

Behandling af angst

Der er mange samtaleterapeutiske former til behandling af angst. En af de metoderne – 3. bølge kognitiv terapi – fokuserer på at hjælpe klienten til at opbygge en styrke og selvomsorg. Derfra opbygger klienten kapacitet til at rumme angsten og samtidig handle på, det der er vigtigt. Det kan for eksempel ske gennem valg af et livsfokus, der er orienteret mod at skabe et rigt liv.

Forskning viser, at selv når det primære fokus er at give plads til og rumme angsten så reduceres angsten på sigt. Klienterne får en oplevelse af at deres evne til at være med angsten betyder at angsten fylder mindre!

I terapien bruges en lang række forskellige værktøjer og teknikker. Fælles er, at du vil få en række konkrete redskaber til at håndtere, det at være i angsten, at engagere dig i ting, der er angstfyldte og ikke lade det være en stopper for det liv, der er vigtigt for dig.

Metoder i angstbehandling

Moderne metoder til behandling af angst er såkaldte 3. bølge kognitive terapier som Acceptance and Commitment Therapy (ACT). Indenfor dette felt er der variationer, som Metakognitiv terapi, der på en manualiseret måde indfører klienten i teknikker til at “kontrollere” grublerier og tankespind. Der er også såkaldte dynamiske former som Intensive Short Term Dynamic Therapy (ISTDP), der fokuserer på at få følelsesmæssige oplevelser ved at åbne op og give slip på angsten. Selvom fokus i de moderne terapier ikke direkte er at fjerne angsten viser studierne at de moderne tilgange reducere oplevelsen af at angst står i vejen for at leve et meningsfyldt liv. Angst er ikke længere en barriere. Du kan læse mere om metoder under metoder.

Angst kan behandles

Uanset hvordan angsten udspiller sig, er det oftest noget man kan behandle med gode resultater ved samtaleterapi. Et forløb består typisk af reflektioner og øvelser i og udenfor terapirummet. Angst kan typisk behandles indenfor 3-8 samtaler.

Angst symptomer

Angst har et tanke, fysisk og handlingsorienteret udtryk. Det er oftest de fysiske symptomer, som folk er mest opmærksomme på. Det er f.eks. symptomer som spændinger, uro, hjertebanken, tørhed i munden og kort åndedræt. Tankemæssigt er det ofte forestillinger om at man ikke kan slå til; hjernen finder på ”beviser” på hvordan det tidligere er gået og hvordan det vil gå. Kombinationen af fysiske symptomer og katastrofefantasier fører til at man mange gange begynder at begrænse den måde man lever sit liv på; ens handlinger begrænses af det fysiske og psykiske ubehag.

Mange gange begynder angsten at ”sprede sig” til andre situationer og det opleves ofte som ekstremt invaliderende. Man bliver tilskuer til det liv andre lever og det man kunne tænke sig at være del af.

De indre oplevelser kan forklares, som et alarmberedskab, der er blevet aktiveret. Beredskabet aktiverer fysiske og tankemæssige reaktioner. Ved overvældende angst beskriver folk det ofte som, at de bliver ”blanke” i situationen og har vanskeligt ved at forstå, hvad der skete og hvordan man følte i situationen – udover angst.

Fobier og andre former for angst

Der findes i litteraturen flere forskellige former for angst (diagnoser). Mekanismerne er de samme og diagnoserne kategoriserer blot de situationer, som angsten udspiller sig i. Nogle former kommer meget pludseligt nærmest ud af ingenting (eks. panikangst), andre i helt specifikke situationer, f.eks. blandt mange mennesker, sammen med edderkobber eller når man skal sige fra overfor en anden.

Fobier er alle variationer af angst der er relateret til specifikke situationer. Nedenfor er eksempler på fobier.

Fobier

En af de typiske former for fobier er agorafobi (angst for at forlade hjemmet og opholde sig offentlige steder) og social fobi. Fælles for fobier er, at vi forsøger at undgå situationen. De fleste mennesker har forskellige former for fobier uden at det har nogen større betydning for vores livskvalitet. Men når fobierne forhindrer os i at leve det liv vi ønsker, giver det mening at søge behandling. Nedenfor er nogle eksempler på fobier.

Araknofobi – angsten for edderkopper

Araknofobi – eller angsten for edderkopper – er en af de mest almindelige fobier. Op mod 50% af alle kvinder og 10% af alle mænd lider af araknofobi i større eller mindre grad. De færreste har behov for at komme helt tæt på edderkopper, men folk med araknofobi bruger ofte en masse uhensigtsmæssige ressourcer på at være på forkant med mødet af en edderkop. F.eks. kan arkonofober, der kommer ind i et (nyt) rum bruge tid og opmærksom på at se, om der skulle være edderkopper. Denne afsøgen fjerner opmærksomheden fra det, som vedkommende kom efter og kan gøre det vanskeligt at færdes på den måde man ønsker.

Akrofobi – angsten for højder

Frygten for højder er også en almindelig fobi. Akrofobi er en generel frygt for højder. Nogen behøver ikke stå højere end på en skamme. Andre oplever det først ved større højder.

Dentofobi – tandlægeskræk

Angsten for tandlæger gør det vanskeligt at få passet sine tænder hos tandlægen.

Kontakt psykolog

Har du behov for en aftale eller afklaring på et spørgsmål så skriv til vores psykologer. Vi kan matche dig med en psykolog på baggrund af din problematik. Du får svar indenfor 24 timer.

Krypteret kommunikation*

3 + 10 =

+45 4245-4600

Lyngby Hovedgade 96, K3
2800 Kgs Lyngby
Vendersgade 4, 2. sal
1363 København K
Kirke Værløsevej 40
3400 Værløse
Kirketorvet 16
4760 Vordingborg